Loading

Opvisningstrup, Område 2

Opvisningstruppen er én måde, hvor vi gør opmærksom på
DANSK POLITIHUNDEFORENING !

Opvisningstruppen er en samling af hundeførere, som gerne vil vise, hvordan vi træner i DANSK POLITIHUNDEFORENING.
Og det ER TRÆNING, SOM VI VISER !

Dvs. man belønner hunden under opvisningen, så ofte som man selv synes og lidt til 😉 Man byder selv ind med hvad hund og HF kan 🙂

Vi har det rigtig sjovt og hyggeligt, når vi mødes !
Vi lærer hinanden at kende på tværs af lokal afd. og hunderacer !

Vi træner helst opvisningen igennem et par gange, så alle ved hvad vi skal, inden vi laver selve opvisningen. Nogle gange kan der være flere opvisninger den samme dag 🙂

At være en del af Opvisningstruppen giver god træning både som MILJØTRÆNING, SOCIALSERING, og ikke mindst KONKURRENCETRÆNING!!

Krav til hundeføreren er, at du har en meget positiv indstilling til PH programmet og gerne vil gøre god PR for Dansk Politihundeforening 🙂

Der kan evt. være tale om kørsel, samt fragt af div. træningsremedier.
Denne kørsel refunderes nødvendigvis ikke.

Der er IKKE krav til hundens niveau, da det er træning, som vi skal vise !!!

Opvisningstruppen har også brug for medlemmer, som kan hjælpe uden hund ved opvisningerne, f.eks. som hjælper, figurant eller andet !

Vi håber, at også du har tid og lyst til at være en del af Opvisningstruppen !

Har du tid, lyst og overskud til, at du (og måske din hund) skal være med i Opvisningstruppen, skal du kontakte din lokale Bestyrelse for nærmere oplysninger! Vi har altid brug for flere hunde og hundeførere.

I Område 2 har vi en aftale om, at når man som lokal afd. ønsker hjælp til at lave opvisning, og ikke selv har mulighed for at samle hunde og hundeførere nok, kan man kontakte Opvisningstruppen.